Ro På Nu | Jo, vrede er OK – også i skolen
16671
post-template-default,single,single-post,postid-16671,single-format-standard,qode-listing-1.0.1,qode-news-1.0.2,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-13.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.4,vc_responsive
 

Jo, vrede er OK – også i skolen

Jo, vrede er OK – også i skolen

Vrede og frustration skaber besværlige situationer i skolen: Vi kan ind imellem ønske vreden ad hekkenfeldt til, men indtil børn og unge lærer at regulere deres følelser og berolige sig selv, er det afgørende for deres selvfølelse og identitetsdannelse at blive mødt anerkendende på deres følelser – alle deres følelser

 

Vrede og vredes-ytringer er et vilkår i skolen og selvom det kan opleves destruktivt, kan negative følelser faktisk blive produktive og styrkende for elevernes personlige udvikling, fællesskabet og undervisningsmiljøet. At vredesytringer kan være en udfordring for mange professionelle er der dog ingen tvivl om – og det er faktisk ikke så mærkeligt. Opfattelsen af negative følelser er kulturelt betinget. Vores kulturelle opdragelse – og de værdier, vi dermed distribuerer i skolen – samt vores egne følelser kan være værd at tage et blik på

 

Nogle psykoterapeutiske retninger vil pege modsat, men vi bør ikke opfatte vrede som en følelse, der ligefrem skal ’dyrkes’. Hvis vi tror, vi er dampkedler, der har brug for at ’koge over’ og ’lukke damp ud’ legitimerer det en uhensigtsmæssig handling. Desuden sker der det, at vi – for hver gang vi ’raser’ – bliver mere tilbøjelige til at tackle negative følelser med ’rasen’. Til gengæld må vi legitimere stærke, negative følelser – indtil vi lykkes med at hjælpe eleven til øget selvregulering

 

Hvordan kan vi positionere os professionelt, som klassens leder- med kontrol over egne følelser? Hvordan kan vi legitimere følelser i klassen – og samtidig sætte dagsorden for den adfærd, vi vil tolerere i klassens rum? Min erfaring er, at det kan vi ved:

  • at gå mod den overbevisning, at vrede er en grundfølelse og dermed legitim
  • at støtte eleverne i samme overbevisning og lære dem at kende forskel på vreden – og vredens handlinger
  • at positionere os tolerant og få styr på egne frustrationshandlinger – den professionelles følelser er også legitime

 

Legitimiteten ligger i kulturen

’Hvis du er vred, kan du gå uden for døren’ og ’Du kan tro, jeg bliver vred, hvis du gør det der” er ytringer, der beskriver negative følelser som forbudte eller farlige. Psykologiske konsekvenser af den overbevisning – at elevens negative følelser er uønskede – vil gøre ham tilbøjelig til at forsøge at skjule dem – og skamme sig. Alternativt vil han aktivere vreden, når det føles relevant at agere magtfuldt, forbudt eller farligt

 

Hjælp eleverne med at forså vredens væsen

Når følelser legitimeres, vil vi være mere tilbøjelige til at tale om dem – og så kan de undersøges og moduleres. Det er hjælpsomt for eleven at blive støttet i, at han – og den følelse han oplever – er OK, men at voldsomme handlinger/ytringer ikke er velkomne i klasserummet. Hvis han lærer at følelser har afsæt i erfaringer, tanker eller behov, vil han være mere tilbøjelig til at ændre tankesæt og danne nye erfaringer. Når han kender sine tanker bag følelsen og finder alternative, styrkende tanke-muligheder, kan han hjælpe sig selv – blive mere selvreguleret og måske endda minimere vreden

 

Vrede er et relevant tema på alle trin i skolen. Det, at alle forstår – og har fælles sprog – for vreden og hvad den kan finde på at vise sig med, kan være med til at eksternalisere den. Ved at eksternalisere vreden kan vi undgå kan vi undgå at italesætte den som et dominerende karaktertræk ved eleven, men som noget, vi i fællesskab kan finde en rimelig adfærd for

Lad dig ikke provokere

Vi voksne kan selv afgøre, hvordan vi fagligt og privat reagerer. Som den professionelle – og som den med ansvaret for relationen – er det vores opgave at reagere afstemmende og konstruktivt. En vred voksen kan ikke berolige et vredt barn. Derfor kan det være relevant at teamet drøfter hvordan de vil forstå/møde vrede

 

Vi kan udvikle tanke- og handlestrategier til, hvordan vi – uanset vores egen opdragelseskultur – legitimerer følelser og på den baggrund arbejde med at regulere dem

 

Læs den første artikel i rækken om vrede og vredeshåndtering her

 

No Comments

Post A Comment